onsdag den 7. november 2012

Onsdag den 07/11-12 - Besøg på virksomheden

I dag tog jeg bussen til Neunkirchen-Seelscheid og gik lidt forvirret rundt i byen, indtil jeg fik fat i et kort og fandt mit arbejde. Det var planen at jeg lige skulle møde folk og se hvad virksomheden egentligt laver. Kort sagt så laver de fiberinstallationer, de er i gang med at udbrede Fiber-to-the-home. Alt udstyr og materialer køber de selv ind og bruger til fiberinstallationer. De har et stort lager med udstyr og materialer. Grunden til har valgt at have deres eget lager er fordi, at det tager for lang tid at få leveret fra en leverandør. Der var alt fra rackskabe, rør, monteringsskinner, fiber switche, fiber moduller og løse dele til switche. De havde alt fra det dyreste til det billigste udstyr.

Her ses et Point of Presence (POP) De er et samlingspunkt og sørger får at switche trafikken videre.


Det sorte kabel fra venstre vil have fiber fra internetudbyderen, som forbinder de gule kabler (kunder) til internettet
Der er styr på kablingen

De forbereder udstyret på virksomheden og laver et test setup hvor det bliver grundigt testet igennem. Derefter kører de udstyret ud til kunden hvor det hele er klar til at blive installeret.

De havde også en produktion hvor der sad folk og lavede kabler/stik med specielle krav.

Her laves der specielle E1 (2Mbit) kabler
Det er nogle søde mennesker jeg kommer til at arbejde med. Jeg føler mig velkommen og glæder mig til at begynde i morgen.

Efter besøget på virksomheden tog jeg tilbage til skolen for at hjælpe Joachim og Michael, de to andre elever jeg er i Tyskland med. Vi skulle hjælpe en lærer med at installere noget software i et computer lokale, det var meget kedeligt. Det skal lige siges at de har gammelt skod hardware og ikke en særlig god måde at styre det på.

Efter skolen tog jeg med Michael ud og fik varmt at drikke på et konditori.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar