Først skal fiberrørene gøres hårde med luft. Der sættes en prop på i den ene ende, en ventil i den anden også blæses der luft i. Man gør dette for at rørene er stabile når de bliver blæst igennem det store rør. Hvis de er for slappe så vikler de sig om hinanden, sidder fast og det bliver et stort "cluster f***k".
Derefter blæser man det store rør rent. Man blæser simpelthen bare svampe igennem. De tager vand, støv, jord og hvad der måtte være i røret. Når det er gjort så blæser man en slags smørelse igennem. Man skal huske at flytte sig i den anden ende, det sprøjter ud over det hele.
Denne maskine har larvefødder til at skubbe kablerne afsted. Den sender også et lufttryk på 3-5 bar igennem røret så kablerne faktisk svæver på en luftpude igennem røret. Det kræver konstant overvågning og kontrol af lufttryk og om alle kabler bevæger sig med samme hastighed.
Så er der rør! Så skal man bare skyde fiber igennem. Det er stort set samme process.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar